PERSONLIGHED OG PSYKOPATOLOGI

Understanding the person behind the problem

PERSONLIGHED OG PSYKOPATOLOGI

Denne website er navngivet "personlighed.dk" fordi personligheden med dens funktion og udtryksformer udgør et væsentligt omdrejningspunkt for mange menneskelige problemstillinger, ressourcer, forstyrrelser og lidelser. Med andre ord handler personlighedens funktioner i høj grad om hvad det vil sige at være menneske, psykologisk set.


Forstyrrelser i personligheden kan ledsages af symptomlidelser som angst, depression, tvangslidelser, afhængighed, spiseforstyrrelse og psykotiske enkeltepisoder. Med inspiration fra psykologen Theodore Millon kan det ledsagende symptombillede betragtes som "feberen" mens den bagvedliggende forstyrrede personlighed udgør det skrøbelige "immunsystem" eller en anden vigtig kontekst for psykopatologi. For at identificere og behandle årsagen til symptomlidelsen er det derfor ofte nødvendigt at forstå den bagvedliggende personlighed.

Gennem de seneste år har forskningen og sundhedsvæsnet gradvist forberedt sig på WHOs nye ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse, hvor der fokuseres på generel sværhedsgrad ift. kompromitterede kapaciteter i selvet (f.eks. identitet, selvværd, målrettethed) og relationen til andre mennesker (f.eks. mentalisering, intimitet, konflikthåndtering). Herudover kan personen også beskrives ud fra kombinationer af fremherskende personlighedstræk (negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, disinhibition og anankasme), der kaster lys over hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk hos den enkelte person og hvilke type problemer der indgår heri.

Som et nyt diagnostisk felt, der i særdeleshed overlapper med personlighedsforstyrrelse, har ICD-11 også lanceret diagnosen Kompleks PTSD, som  også vedrører aspekter af selvet, interpersonel funktion og emotionsregulering.

Endelig har ICD-11 også lanceret en ny diagnostisk definition på Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) der anerkender en mangfoldighed af udtryksformer på tværs af mænd/drenge og kvinder/piger. Flere af de gennemgribende og persisterende egenskaber ved ASF kan også forveksles med personlighed og personlighedsforstyrrelse. Her gælder det som udgangspunkt, at ASF er en medfødt neuroudviklingsforstyrrelse ("hardware"), hvor personlighedsforstyrrelse udvikles i interaktion med tilknytningsmønster og opvækstmiljø ("software").

Du kan læse mere om ovenstående diagnoser og problemstillinger under publikationer.

EMNER

Hér starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam.

Hér starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt neque porro quisquam est qui dolorem ipsum quia.