PERSONLIGHED OG PSYKOPATOLOGI

Bo Bach, klinisk psykolog, ph.d., godkendt specialist og supervisor i psykopatologi

PERSONLIGHED OG PSYKOPATOLOGI

Siden her er under opbygning.

Grundet et tiltagende antal henvendelser vedrørende kursus og supervision vil jeg her forsøge at gøre information tilgængelig på en mere strømlinet måde.

Denne website er navngivet "personlighed.dk" fordi personligheden med dens funktion og udtryksformer udgør et væsentligt omdrejningspunkt for hvordan jeg generelt betragter de fleste menneskelige problemstillinger, ressourcer, forstyrrelser og lidelser.

Som både kliniker og forsker udgør forstyrrelser i personligheden mit primære fokusområde inklusiv ledsagende symptomlidelser som angst, depression, tvangslidelser, afhængighed, spiseforstyrrelse og psykotiske enkeltepisoder. Med inspiration fra bl.a. Theodore Millon, betragter jeg ofte det ledsagende symptombillede som "feberen" mens den bagvedliggende forstyrrede personlighed udgør det skrøbelige "immunsystem" eller en anden vigtig kontekst for psykopatologi. For at identificere og behandle årsagen til symptomlidelsen er det derfor ofte nødvendigt at forstå den bagvedliggende personlighed.

Gennem de seneste år har jeg navnlig beskæftiget med ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse, hvor der både fokuseres på generel sværhedsgrad ift. kompromitterede kapaciteter i selvet (f.eks. identitet, selvværd, målrettethed) og relationen til andre mennesker (f.eks. mentalisering, intimitet, konflikthåndtering). Herudover kan personen også beskrives ud fra kombinationer af fremherskende personlighedstræk (negativ affektivitet, tilbagetrækning, dyssocialitet, mangelfuld hæmning og anankasme), der kaster lys over hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk i det enkelte tilfælde og hvilke type problemer der indgår heri.

Som et nyt diagnostisk felt, der i særdeleshed overlapper med personlighedsforstyrrelse, beskæftiger jeg mig også med ICD-11 Kompleks PTSD og hvordan dette lidelsesbillede både kan overlappe med og adskilles fra en primær personlighedsforstyrrelse.

Endelig har jeg også et særlig øje for "hardware" fænomener som autismespektrum og ADHD, hvilke ikke så sjældent forveksles med eller går forud for en personlighedsforstyrrelse. Ud fra min erfaring er det væsentligt at fremhæve, hvordan både neurotypiske og neuroatypiske mennesker har en personlighed og dermed også på forskellig vis kan udvikle personlighedspatologi. En "nedsmeltning" hos en forandringsfølsom person med autismespektrum kan på overfladen ligne en moderat til svær personlighedsforstyrrelse med dysreguleret affekt. Spørgsmålet kan være om manifestationer af desperation og suicidalitet skal tilskrives oplevelsen af at blive forladt af kæresten per se eller om det snarere skyldes at omstændighederne ophører med at være som de plejer?  

Som en almen forståelsesramme for menneskets habitus og personlighed tager jeg udgangspunkt i en psykodynamisk og kognitiv forståelsesramme. Jeg er uddannet i både mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og kognitiv terapi (CBT). Men først og fremmest er jeg internationalt akkrediteret træner og supervisor i skematerapi (SFT), som udgør en lovende hybrid mellem psykodynamisk og kognitiv terapi der i praksis er nyttig til at forstå et bredt spektrum af vedvarende, tilbagevendende og karakterologiske problemer og sårbarheder.

EMNER

Hér starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam.

Hér starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt neque porro quisquam est qui dolorem ipsum quia.